Bliv elev på
Aulum Kristne Friskole

bølger aulum kristne friskole

Her finder du information om, hvordan booker en rundvisning på skolen, tilmelder jer samt information om skolemælk, økonomi og anden information, der kan være til gavn, når I skal tilmelde jeres barn.

Book rundvisning

Vi vil altid gerne vise rundt på Aulum Kristne Friskole og fortælle endnu mere om hverdagen, undervisningen, læringsmål – og give et indblik i, hvad der ligger bag vores værdigrundlag. 

I som forældre kan komme til rundvisning, og det er også muligt at tage en ekstra gang sammen med jeres barn – eller flere børn – hvis der er tale om et skoleskift for flere søskende. 

Det er vores skoleleder, Henrik Thisgaard Olesen, viceskoleder Bo Sørensen eller vores formand Hielke Wiersma, der vil vise jer rundt på skolen.

Det kan både ske i arbejdstiden eller en aften alt efter, hvad der passer bedst ind i jeres hverdag.

Brug kontaktformularen på kontaktsiden eller send os en mail på kontor@akfri.dk med forslag til tidspunkter.

Skolemælken finder altid vej til frokostbordet

Skolen er med i mejeriernes skolemælksordning. Det betyder, at I som forældre kan bestille mælk for et halvt år ad gangen.

Bestilling, valg af mælk og betaling foregår fra hjemmesiden: skolemælk.dk Bemærk, at der skal bestilles i god tid inden leverancen ønskes.

Indskrivning

Som elev på Aulum Kristne Friskole optages enhver, der retter henvendelse til skolen og opfylder følgende kriterier:

  • Eleven skal være skoleparat. (Vurderes i samarbejde med afgivende institution og/eller hjemmet).
  • Eleven skal være i stand til at følge ordensreglerne.
  • Elev og forældre skal være loyale over for skolens grundlag og formål.
  • Elever op til klassekvotientgrænsen optages i den rækkefølge indskrivningssedlerne modtages og bekræftes af skolelederen.
  • Indskrivningsseddel findes på skolens hjemmeside. Elever, der flytter fra anden skole, optages efter personlig samtale. (Elev og forældre).
  • Elever på venteliste tages ind, hvis skolen vurderer, at klassen kan rumme flere elever.
  • Skolen forbeholder sig ret til at prioritere elever på ventelisten efter, hvem der passer bedst ind i klassen.
  • Klassestørrelsen er fastsat til maksimum 20 elever til skolestart i børnehaveklassen.
  • Efterfølgende kan der muligvis optages flere, dog ikke flere end 24 i hver klasse. Det vil i hvert enkelt tilfælde bero på en vurdering af klassen, om der optages nye elever.

Meld dit barn ind på Aulum Kristne Friskole

Har I besluttet jer for Aulum Kristne Friskole som jeres barns skole, anbefaler vi, at I skriver barnet op i god tid, så vi kan planlægge klasserne bedst muligt. Indskrivningen foregår ved et besøgs­forløb på skolen, hvor I samtidig får afklaret eventuelle spørgsmål – se også vores optagelseskriterier for detaljer.

Vi tilstræber en maksimal klassekvotient på 20 elever, og kapaciteten varierer derfor fra årgang til årgang. Kontakt os gerne for at høre om plads på netop den årgang, I ønsker.

Sådan gør I

Download og udfyld indskrivningssedlen.

Send den til os pr. post eller mail

Vi bekræfter modtagelsen og giver besked om optagelse eller venteliste

Skolepenge

Skolepengene fastsættes af bestyrelsen og reguleres som udgangspunkt hvert år.
Nedenfor finder du priserne for skoleåret 2025/26:

 

Pris

Klasser

Nr. i søskendeflok

15.473 kr./år – 1.407 kr./mdr.
bhkl.-4. kl.
1. barn
16.709 kr./år – 1.519 kr./mdr.
5. kl.-9. kl.
1. barn
6.809 kr./år – 619 kr./mdr.
bhkl.-4. kl.
2. barn
8.045 kr./år – 731 kr./år
5. kl.-9. kl.
2. barn
1.556 kr./år – 141 kr./mdr.
bhkl.-4. kl.
3. barn
2.792 kr./år – 254 kr./mdr.
5. kl.-9. kl.
3. barn
0 kr.
bhkl.-9. kl.
4., 5. osv. barn
8.045 kr./år – 731 kr./mdr.
SFO (Kahytten)
alle
3.719 kr./år – 338 kr./mdr.
Klub Kahyt
alle

 

 

Fripladspenge

Hvert år kan der ansøges om fripladsmidler ved at udfylde et ansøgningsskema, der kan rekvireres på kontoret.

Pengene bliver fordelt på baggrund af antal hjemmeboende børn og husstandens samlede personlige indtægt.

Fripladspengene kan søges af alle forældre, der har børn indskrevet pr. 5/9 samme skoleår.